Vi sikrer
dine værdier

Fuld kontrol over luftfugtigheden

Vi dækker alle behov for fugtkontrol
Vi forhandler mere end 35 forskellige typer af affugtere og befugtere, så vores program dækker ethvert behov – lige fra 80 til 40.000 m3/h. Vi kan hjælpe dig med at finde den løsning, der passer til din præcise situation og din virksomhed, uanset om det gælder kontor, produktion eller opbevaring.

Vi kender branchen til bunds
Vi har over 30 års erfaring som forhandler af affugtere og befugtere i Danmark. Vi har derfor stor ekspertise inden for styring af hele processen lige fra projektering, drift og service. Desuden servicerer vi skadeservice-firmaer i forbindelse med bygningsudtørring og vandskader.

Høj kvalitet og landsdækkende service
Hos Fugtkontrol forhandler vi udelukkende produkter med lang levetid, stor driftssikkerhed og lavt energiforbrug. Vi tilbyder desuden en landsdækkende service med regelmæssig eftersyn som sikrer, at anlæggene kører upåklageligt år efter år.

 

Affugtning

Problemer med kondens, rust, mug og elektriske forstyrrelser kan løses med effektiv affugtning.

For at spare energi er mange bygninger i dag så godt isolerede, at fugten, der afgives fra materialer, mennesker og madvarer, ikke kan slippe ud. Det har betydning for indeklimaet, men det har i høj grad også betydning i industrimiljøer, der risikerer at få problemer med produktionen som konsekvens af for høj luftfugtighed.

For at opnå den optimale luftfugtighed i netop din situation, har du brug for en skræddersyet løsning. Det kan vi sørge for.

 

Befugtning

Især i vinterhalvåret kan luften i nogle bygninger mangle fugt. Den tørre luft giver bedre vækstbetingelser for virus og bakterier, irriterer øjne og luftveje og er årsag til hovedpine.

I industrimiljøer er tør luft ofte et problem i forhold til materialer, der ændrer egenskaber, når de tørrer ud. Træ revner, papir bliver porøst og stoffer/møbler giver stød på grund af statisk elektricitet.

Enhver bygning med for tør luft kan drage fordel af en korrekt befugtning. Investering og driftsomkostninger vil hurtigt være tjent ind i form af højere produktivitet, længere materialeliv og mindre sygdom. Lad os hjælpe dig med at styre luftfugtigheden med den nødvendige præcision.

 

Har du problemer med luftfugtighed?